SKŢRSLA SVEITARSTJËRNA ┴ NORđ-AUSTURSVĂđI

NIđURSTÍđUR VINNUFUNDAR, 20. MARS, 2002

---------------------------------------------------------------

Inngangur

Hinn 20 mars, 2002 bo­a­i Atvinnu■rˇunarfÚlag Ůingeyinga og Ůrˇunarstofa Austurlands fulltr˙a eftirfarandi sveitarfÚlaga til fundar ß Raufarh÷fn:

Nafn fulltr˙a:

  SveitarfÚlag:

Gunnar Gu­mundsson

Svalbar­shreppur

Jˇhannes Sigf˙sson

Svalbar­shreppur

Sigur­ur J

Svalbar­shreppur

Birna Bjarnadˇttir

Raufarh÷fn

Reynir Ůorsteinsson

Raufarh÷fn

Bj÷rn Ingimarsson

١rsh÷fn

Henry ┴sgrÝmsson

١rsh÷fn

Gunnlaugur Ëlafsson

١rsh÷fn

Steinar Hilmarsson

Bakkafj÷r­ur

Gu­mundur ١rarinsson

Kelduneshreppur

Gu­nř H. Bj÷rnsdˇttir

Kelduneshreppur

Steindˇr Sigur­sson

Íxafjar­arhreppur

Hildur Jˇhannsdˇttir

Íxafjar­arhreppur

Karl Bj÷rnsson

Íxafjar­arhreppur

Benedikt Kristjßnsson

Íxafjar­arhreppur

Sigur­ur Halldˇrsson

Íxafjar­arhreppur

Ůorsteinn Steinsson

Vopnafj÷r­ur

 

Markmi­ fundarins var a­ rŠ­a hina řmsu mßlaflokka sem sveitarfÚl÷gin eiga sameiginlega undir formerkjunum:  Ůa­ er Ý h÷ndum heimamanna a­ ■oka svŠ­inu fram ß vi­! Hva­ getum vi­ gert sjßlf?

SÝ­ast en ekki sÝst er vonast til a­ fundur ■essi sÚ byrjun ß sterkari uppbyggingu tengsla milli fulltr˙a sveitarfÚlaganna.  Flest kljßst ■au vi­ fˇlksfŠkkun, einhŠft atvinnulÝf og lÚlegar almenningssamg÷ngur. Me­ samstilltu ßtaki og samvinnu er ßn efa hŠgt a­ bŠta řmislegt og ekki sÝst lŠra af reynslu hvers annars.  M÷guleiki er ß a­ lŠkka kostna­ sem hvert sveitarfÚlag ber t.d. me­ samvinnu Ý mennta-, Ý■rˇtta- og menningarmßlum.

Fulltr˙ar sveitarfÚlaganna st÷rfu­u Ý vinnuhˇpum ß fundinum og eru n÷fn hˇpstjˇra Ý sviga en eftirfarandi ■emu voru rŠdd Ý hˇpunum:

-         Menntun og menning (Jˇhannes Sigf˙sson)

-         Verslun og ■jˇnusta (Bj÷rn Ingimarsson)

-         Samg÷ngumßl (Steindˇr Sigur­sson)

-         Atvinnumßl (Reynir Ůorsteinsson)

-         Samstarf sveitarfÚlaga  (Ůorsteinn Steinsson)

 

HÚr fylgja ni­urst÷­ur vinnuhˇpanna.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 

ATVINNUM┴L

Ni­urst÷­ur vinnuhˇps

Vinnuhˇpinn skipu­u:  Reynir Ůorsteinsson, Raufarh÷fn, Gunnlaugur Ëlafsson, ١rshafnarhreppi, Benedikt Kristjßnsson, Íxafjar­arhreppi og Sigur­ur J, Svalbar­shreppi.

 Landb˙na­ur  
Misskiptur rÝkisstu­ningur vi­ fjßrb˙ hamlar e­lilegri ■rˇun Ý greininni. Ungt fˇlk nřhafi­ b˙skap hefur mj÷g litla vi­mi­un beingrei­slna sem eru eftirst÷­var vi­mi­unarßranna eftir ┤80. Nau­synlegt er a­ Landb˙na­arrß­uneyti horfi til ■essa vi­ ˙thlutun 7500 Šrgilda äuppkaupapottsinsô. MikilvŠgt er a­ s˙ lei­ sem v÷r­u­ er vi­ b˙v÷rusamninga og almenna stefnum÷rkun Ý landb˙na­i sÚ hugsu­ til lengri tÝma og treysti nřli­un Ý greininni.

Ůrˇun og framtÝ­ 
LÝkt og m÷rg hÚru­ ÷nnur ß ═slandi er Nor­ur-Ůingeyjarsřsla vel fallin til sau­fjßrrŠktar.  Allt fram ß mi­ja sÝ­ustu ÷ld snÚrist athafnalÝf  Ýb˙a hÚra­sins a­ mestu um landb˙na­ og ■jˇnustu vi­ hann.  Myndun kaupt˙nsins  Raufarhafnar  snÚrist vissulega um fiskvei­ar en ١rsh÷fn og Kˇpasker ver­a einkum til vegna ■jˇnustu vi­ a­liggjandi sveitir, ■eirrar hafnara­st÷­u sem dug­i til a­ koma v÷rum Ý land og ˙tflutningsv÷rum um bor­ Ý skip sem voru Ý siglingu til og frß landinu.

B˙greinar
Landb˙na­ur Ý Nor­ur-Ůingeyjarsřslu lřtur einkum a­ sau­fjßrrŠkt. A­ undanskildu svŠ­i um og ofan vi­ Hˇlssand, sem n˙ er afgirt, er landi­ Ý gˇ­u ßsigkomulagi og hentar vel til sau­beitar. Grˇ­ur er kjarnmikill og koma l÷mb feit og falleg af afrÚttum a­ hausti.  SÝ­ustu 20 ßr hefur sau­fÚ fŠkka­ um  25 %, sem er bein ßhrif framlei­slustřringar og flatra ni­urskur­a Ý greininni.  Aflei­ingin er me­al annars s˙ a­ n˙tÝmafj÷lskylda getur ekki lengur framfleytt sÚr ß venjulegu b˙i heldur ■arf a­ afla tekna utan heimilis me­. En fŠkkun sau­fjßr hefur ß hinn bˇginn au­velda­ uppgrŠ­slu landssvŠ­a, auki­ vŠnleika lamba, bŠtt Ýmynd bŠnda og  vafalaust mß fleira telja b˙hßttarbreytingum til kosta - og galla.   K˙ab˙skapur  er nßnast aflag­ur Ý sřslunni, a.m.k. til mjˇlkurframlei­slu, og alifugla-og svÝnakj÷tframlei­sla er engin. Hins vegar er hrossab˙skapur allnokkur og ˇkanna­ hva­a m÷guleikar liggja ■ar ˇnřttir.  Gar­rŠkt hefur nßnast engin veri­ ■ar til fyrir 2 ßrum a­ fari­ var a­ rŠkta lÝfrŠnt grŠnmeti Ý Íxarfir­i me­ gˇ­um ßrangri.   Ůar liggja miklir m÷guleikar sem gefa ■arf gŠtur. Umtalsver­ reynsla er komin ß fiskeldi Ý Nor­ur-Ůingeyjarsřslu.  St÷rf sem tengjast fiskeldi eru n˙ um 30 og eru landfrŠ­ilegir m÷guleikar ß mun meiri starfsemi ß ■vÝ svi­i.

┌rvinnsla

Slßtur- og kj÷tvinnslufyrirtŠki­ Fjallalamb hf er ß Kˇpaskeri. StarfssvŠ­i ■ess er frß J÷kulsß ß Fj÷llum Ý vestri og skarast vi­ SlßturfÚlag Vopnfir­inga um ■a­ bil Ý Bakkafir­i a­ austan. Ekki hefur fengist leyfi til a­ slßtra fÚ ˙r Kelduhverfi  ß Kˇpaskeri vegna ri­utilfella ■ar en vonir standa til a­ ■ar ver­i breyting ß til framtÝ­ar. FÚlaginu er nau­synlegt a­ auka slßtrun ß nŠstu ßrum til a­ geta sta­i­ undir breytingum sem gera ■arf ß slßturlÝnu vegna krafna frß erlendum m÷rku­um og sem lÝklega ver­a einnig teknar upp hÚrlendis innan fßrra ßra.

Fjallalamb rekur talsvert ÷fluga kj÷tvinnslu sem veitir um 15 manns atvinnu allt ßri­. Ůar hefur veri­ l÷g­ ßhersla ß a­ skapa framlei­slunni sÚrst÷­u ß marka­num me­ nřstßrlegum framlei­slua­fer­um e­a g÷mlum a­fer­um sem ekki tÝ­kast lengur Ý heimi fj÷ldaframlei­slunnar. Me­ ■essu hefur fyrirtŠki­ skapa­ sÚr sÚrst÷­u og gˇ­a Ýmynd ß neytendamarka­i. Fjallalamb starfar sjßlfstŠtt og er ˇhß­ ÷­rum fyrirtŠkjum ß ■essu svi­i.

Ni­ursta­a
ËhŠtt er a­ fullyr­a a­ Nor­ur-Ůingeyjarsřsla ß mikla m÷guleika sem landb˙na­arhÚra­ ■vÝ auk landfrŠ­ilegra a­stŠ­na er verk■ekking mikil og kynbˇtastarf  bŠnda hefur veri­ markvisst Ý hartnŠr heila ÷ld. N˙ er rŠktunarstarfi­  or­i­ almennt og me­ hjßlp n˙tÝma tŠkni vi­ mŠlingar og skrßningar ver­a framfari­ ÷rari. Stutt er Ý a­ sau­fjßrb˙skapurinn Ý  Nor­ur-Ůingeyjarsřslu fßi gŠ­avottun Ý heild sinni. A­rar starfsgreinar landb˙na­ar Ý sřslunni eiga einnig ßhugaver­a m÷guleika. ═ framhaldsvinnu ■essa verkefnis ■arf me­al annars a­ leita upplřsinga um eftirfarandi:

 

Ě        Hversu margir hafa landb˙na­ fyrir meginatvinnu Ý dag og hvernig hefur ■a­ ■rˇast?

Ě        Hverjar er tekjur ■essa fˇlks mi­a­ vi­ tekjur annarra Ý sřslunni?

Ě        Hver er vaxtarm÷guleiki hverrar greinar fyrir sig?

Ě        Hvernig mß auka framleg­ og bŠta afkomu Ý greininni?

Ě        Hvernig er aldurskipting fˇlks Ý landb˙na­i og hvernig hefur h˙n ■rˇast?

Ě        Hvernig hefur nřli­un or­i­ sÝ­ustu ßrin?

Ě        Hvernig er menntunarstig fˇlks Ý landb˙na­i Ý sřslunni bori­ saman vi­ a­rar?

Ě        Er raunhŠft a­ marka­ssetja framlei­slu hÚra­sins undir einu merki?

Ě        Hvernig Ýmynd hefur hÚra­i­ og hvernig mß bŠta hana?

Ě        Hvernig mß auka tengsl landb˙na­ar vi­ a­ra starfsemi Ý hÚra­inu?

 

 

Sjßvar˙tvegur

Me­ tilkomu kvˇtakerfisins hefur a­ vÝsu or­i­ hagrŠ­ing Ý rekstri sjßvar˙tvegsfyrirtŠkja en ß sama tÝma hefur engin ein a­ger­ valdi­ jafn mikilli bygg­ar÷skun og kvˇtakerfi­.

 

A­ styrkja dreif­ar sjßvarbygg­ir me­ frjßlsum krˇkavei­ar smßbßta er ßn efa ein ■eirra a­ger­ stjˇrnvalda sem myndi hafa varanleg ßhrif ß ■rˇun b˙setu Ý landinu.

 

 

 

  Ůorski landa­ Ý Nor­ur-Ůing. 1992-2001

 

Nor­austurland ß s÷gulegan rÚtt Ý vinnslu uppsjßvarfisks og ■vÝ ß skilyr­islaust a­ styrkja bygg­ ■ar me­ ˙thlutun bygg­akvˇta Ý uppsjßvarfiski.


 
Vinnsla innfjar­arrŠkju ß Kˇpaskeri er stˇr ■ßttur Ý atvinnustarfssemi Ýb˙anna og vi­ ■a­ ßstand sem n˙ varir,  ■.e. a­ innfjar­arstofninn Ý Íxarfir­i er Ý lßgmarki, ber stjˇrnv÷ldum a­ ˙thluta Íxarfjar­arhreppi bygg­akvˇta Ý ˙thafsrŠkju ß me­an stofnstŠr­ innfjar­arrŠkjunnar er Ý lßgmarki.

 Innfjar­arrŠkju landa­ ß Kˇpaskeri 1992-2001

Fiskeldi  
Fiskeldi er vaxandi atvinnugrein Ý Íxarfir­i og Kelduhverfi, mikilvŠgt er a­ s˙ uppbygging ver­i treyst enn frekar. Silfurstjarnan og Rifˇs hf  eru fyrirtŠki ß fiskeldissvi­i og selja ■au sÝnar afur­ir undir eigin nafni. LÝtil fullvinnsla fer fram ß eldisfiski Ý hÚra­inu ■ˇ reykti og grˇf fyrirtŠki­ GrßsÝ­a lax og silung en ■ar hefur starfsemi veri­ hŠtt vegna rekstrar÷r­ugleika.    


Gar­yrkja
Nřir m÷guleikar eru Ý gar­yrkjurŠkt vi­ jar­varma sem gefi­ hafa gˇ­a raun ß undanf÷rnum ßrum og ber a­ ■ß ■rˇun enn frekar.


Opinber ■jˇnusta

Opinber ■jˇnusta rÝkisvaldsins hefur dregist saman ß Nor­urlandi Eystra undanfarin ßr og er a­ er vir­ist ekkert lßt ■ar ß.

Umsvif og starfsmannafj÷ldi sveitarfÚlaga hefur undanfarinn ßratug vaxi­ mj÷g og ber ■ar hŠst flutningur menntamßla frß rÝki til sveitarfÚlaga, auknar ßl÷gur me­ lagasetningu og almenn krafa frß Ýb˙um um aukna ■jˇnustu. Stˇrfelld fŠkkun Ýb˙a, s.s. Ý N.-Ůing., hefur sett sveitarfÚl÷gin Ý erfi­a st÷­u ■ar sem ■au eru Ý raun a­ bjˇ­a meiri, og ■ar me­ kostna­arsamari, ■jˇnustu en ■au hafa bur­i til. LandfrŠ­ileg lega sřslunnar hefur leitt til ■ess a­ sveitarfÚl÷gin ■ar hafa or­i­ a­ bjˇ­a oft ß tÝ­um mun hŠrri laun en gengur og gerist Ý stŠrri bygg­al÷gum svo takast megi a­ manna t.d grunnskˇlana.  ┴ ■essi ■rˇun sinn ■ßtt Ý a­ launakostna­ur ■essara sveitarfÚlaga er um 65-70 % af ÷llum ˙tgj÷ldum.  Tekjur ■essara sveitarfÚlaga lŠkka Ý beinu hlutfalli vi­ Ýb˙afŠkkun ß me­an launa˙tgj÷ld hŠkka jafnt og ■Útt, sÝ­astli­i­ sumar um a­ me­altali 14 %.  Ekki ver­ur sÚ­ a­ Nor­ur-Ůingeyingar muni reka opinbera ■jˇnustu sÝna me­ ˇbreyttu fyrirkomulagi til framtÝ­ar.


 

Menntun

Me­ sÝaukinni menntun hefur Š stŠrri hluti ungs fˇlks horfi­ til b˙setu annarssta­ar vegna skorts ß st÷rfum vi­ hŠfi nřfenginnar menntunnar ■eirra. ŮvÝ er ■a­ brřnt verkefni a­ byggja upp atvinnustarfssemi sem ˙theimtir sÚrfrŠ­imenntun

Fer­a■jˇnusta  
Fer­a■jˇnusta Ý N.-Ůing. er ung atvinnugrein ■ˇ svo a­ ┴sbyrgi og ■jˇ­gar­urinn Ý J÷kulsßrglj˙frum hafi fastan sess Ý hugum landsmanna og dragi til sÝn fj÷lda fer­amanna bŠ­i innlendra- og erlendra ßr hvert.

Ve­ur skiptir h÷fu­mßli hva­ var­ar fer­al÷g ═slendinga, erlendir fer­amenn lßta ■a­ lÝtil ßhrif hafa. DŠmi um ■etta: gistinŠtur Ý Ůjˇ­gar­inum ßri­ 1997 eru 14.575 en falla ni­ur Ý 9.166 ßri­ eftir, fj÷ldi ˙tlendinga er svo til sß sami.    ßrunum 1991-2000 voru a­ me­altali 40% fer­amanna sem gistu  Ý ■jˇ­gar­inum af erlendu bergi.  ═ heild eru a­ me­altali um 55% gistinßtta Ý N.-Ůing.  Ý ■jˇ­gar­inum. 

Nor­austurhorni­ er miki­ til ˇplŠg­ur akur.  Miklir hagsmunir Ýb˙a ß svŠ­inu felast Ý ■vÝ a­ marka sÚr stefnu Ý fer­amßlum og ■rˇa nřjar lei­ir. M÷guleikarnir er margir.  Ůa­ er hŠgt a­ ■jˇna fer­am÷nnum me­ margvÝsleg ßhugamßl. Menning, jar­frŠ­i, fj÷rur, hei­ar, stangvei­i, fugla- og pl÷ntusko­un, g÷ngur bŠ­i langar og stuttar. Hugsanlega hŠgt a­ sÝga og sigla ni­ur Ý gjßnum Ý Gjßstykki og sko­a ß sitt hvora hli­ AmerÝku-og Evrˇpupl÷turnar. Ůa­ hlřtur a­ heilla borgarb˙ann a­ komast ˙t Ý ■ß ˇsnortnu nßtt˙ru sem, rÝkir ß SlÚttu og Langanesi. ═ heimi sem flestir b˙a vi­ lßtlausan umfer­ani­, er ■÷gnin eitthva­ sem menn hafa tŠplega upplifa­, a­ heyra a­eins hljˇ­ nßtt˙runnar e­a horfa ß stj÷rnur og nor­urljˇs, upplifun.

═ Kelduhverfi og Íxarfir­i eru fimm a­ilar me­ bŠnda-e­a heimagistingu ßsamt ■vÝ a­ yfir sumari­ bŠtist grunnskˇlah˙snŠ­i­ Ý Lundi vi­ ■ar er bŠ­i Ý■rˇttah˙s og sundlaug.  ┴ Kˇpaskeri er Ý■rˇttah˙s. Einnig er hŠgt a­ fß leig­ h˙s ß svŠ­inu til lengri e­a skemmri tÝma. TjaldstŠ­i ß svŠ­inu eru ■rj˙.  Golfv÷llur er Ý ┴sbyrgi og lax-og silungsvei­ileyfi er hŠgt a­ fß Ý ßm og v÷tnum ß svŠ­inu, einnig er ■ar ein hestaleiga. Bygg­a- og bˇkasafn N.-Ůing. er vi­ Kˇpasker og er ■a­ mj÷g ßhugavert.

  Raufarh÷fn er ein verslun, sjoppa  og  nřuppgert hˇtel, sem er Ý raun eina hˇteli­ Ý sřslunni sem getur teki­ vi­ einhverjum fj÷lda, nßnar tilteki­  30 manns, og stendur undir nafni. ┴ Raufarh÷fn er Ý■rˇttah˙s, sundlaug og tjaldsvŠ­i.

═ Svalbar­shreppi og ١rsh÷fn er bŠndagisting  og gistiheimili ß tveimur st÷­um og farfuglaheimili, hestaleiga, bar og s÷luskßli. Skipulag­ar g÷ngufer­ir eru ˙t ß Langanes a­ sumarlagi en Langanesi­ er heill Švintřraheimur.  EndurbŠtur eru ß lokastigi ß gamla prestb˙sta­num ß Sau­anesi, sem bygg­ur var 1879,  en ■ar er fyrirhugu­ margskonar ■jˇnusta vi­ fer­amenn. ┴ ١rsh÷fn er ßrlega haldin fj÷lskyldudagar um mi­jan j˙lÝ me­ fj÷lbreyttri dagskrß, ■ar er mj÷g glŠsilegt Ý■rˇttah˙s me­ sundlaug og heitum pottum. Gˇ­ar laxvei­ißr eru Ý Ůistilfir­i.

Veikleikar
Helstu veikleikar svŠ­isins eru lÚlegir vegir og samg÷ngur Ý lofti,  skortur ß hˇtelrřmi og stuttur fer­amannatÝmi.  Sta­a fer­amannai­na­ar svŠ­isins er ekki styrkari en svo a­ hann getur vart talist anna­ en stu­ningur vi­ ■ß atvinnu sem fyrir er - til ■ess a­ hann ver­i a­ atvinnugrein sem stendur undir sÚr ver­ur miki­ a­ breytast.  ┴v÷xtunarkr÷fur ß fjßrmagn eru ekki til ■ess fallnar a­ efla dug og ■or ■eirra, er ßhuga hafa ß a­ efla ■jˇnustu vi­ fer­amenn. Til ■ess a­ atvinnuvegurinn geti ■rˇast ■arf fjßrmagn, sem mˇtast af langtÝmaߊtlunum og heilstŠ­ri stefnu Ý fer­amßlum fyrir ═sland Ý heild. 

 -----------------------------------------------------------------------------------------------

MENNTUN OG MENNING

Ni­urst÷­ur vinnuhˇps

Vinnuhˇpinn skipu­u: Jˇhannes Sigf˙sson, Svalbar­shreppi, Gunnar Gu­mundsson, Svalbar­shreppi og Birna Bj÷rnsdˇttir, Raufarh÷fn.

Menntun og fjarnßm

Hˇpurinn taldi a­ kanna ■yrfti hva­a kostir eru Ý bo­i.  Upplagt vŠri a­ fara Ý vi­rŠ­ur t.d. vi­ VMA og Grundfir­inga. Kanna ■yrfti m.a. me­ kostna­, fer­a- og dreifbřlisstyrki.

SÚrmennta­ fˇlk břr vi­ faglega einangrun sem hŠgt vŠri a­ rj˙fa me­ meira samstarfi. Telur hˇpurinn ■vÝ mikilvŠgt a­ kennurum ß svŠ­inu sÚ gert kleift a­ hittast reglulega til a­ bera saman bŠkur sÝnar, a­sto­a hvern annan osfrv.  Einnig voru umrŠ­ur um a­ nřta mŠtti fjarfundab˙na­ mun meira.

Kanna ■arf m÷guleikana ß a­ fß unga fˇlki­ sem er Ý nßmi ß Akureyri e­a H˙savÝk heim um helgar en eins og sta­an er n˙ bjˇ­a almenningssamg÷ngur ekki uppß ■a­.

Lagt var til a­ mynda­ur yr­i starfshˇpur sem samanstŠ­i af sveitarstjˇrnarm÷nnum og fagfˇlki frß Tj÷rnesi a­ Smj÷rvatnshei­i,en fulltr˙ar skˇla■jˇnustu komi a­ starfinu og vinni fyrir hˇpinn s.s. best er tali­.  Starfshˇpurinn hef­i ■a­ verkefni a­ kanna alla ■ß kosti sem Ý bo­i eru, bŠ­i var­andi fjarnßm og samnřtingu kennara.

Tˇnlistarnßm

TilmŠlum ■arf a­ beina til skˇlanefnda ß svŠ­inu um a­ kanna m÷guleika ß aukni samstarfi tˇnlistarskˇla ß svŠ­inu me­ betri nřtingu starfsfˇlks Ý huga.

Nřb˙afrŠ­sla

Ůennan ■ßtt mß skipuleggja betur og etv. horfa ß svŠ­i­ sem eina heild Ý ■essu sambandi.  MikilvŠgt er fyrir erlenda a­ila sem b˙a Ý samfÚlagi okkar a­ fß hagnřta frŠ­slu, s.s. upplřsingar um vinnul÷ggj÷f, skattamßl, fÚlagsleg rÚttindi og tryggingar.  Jafnframt ■arf a­ byggja markvissar upp menningarvi­bur­i og auka ■annig fj÷lbreytni og fj÷l■jˇ­legt yfirbrag­ sta­anna.

Ăskulř­s- og Ý■rˇttamßl

Hˇpurinn telur a­ samstarfi Ý ■essum geira hafi fari­ aftur. Efla ■arf samstarf samtaka ß svŠ­inu en enn og aftur kemur s˙ sta­a upp a­ samg÷ngumßlin eru fl÷skuhßls.

Listvi­bur­ir

T÷luvert er um listvi­bur­i ß svŠ­inu en etv. Ůarf a­ tengja vi­bur­i betur saman og kynna nŠrliggjandi bygg­arl÷gum hva­ framundan er Ý menningarmßlum.  Virkja ■arf betur heimafˇlk sem og brottflutta sem gŠtu sˇtt okkur heim og bo­i­ uppß řmiss konar dagskrß. Ůetta fˇlk hefur oft sterkar taugar til heimabygg­arinnar og hef­i ßrei­anlega gaman af.

Hˇpurinn telur a­ kanna eigi m÷guleikana og ßhugann ß a­ setja ß stofn sameiginlega menningarmßlanefnd fyrir svŠ­i­.

 F.h. Mennta- og menningarmßlahˇps

Jˇhannes Sigf˙sson.

 -------------------------------------------------------------------------------------------------

SAMGÍNGUR

Ni­urst÷­ur vinnuhˇps

 Vinnuhˇpinn skipu­u: Steindˇr Sigur­sson, Íxafjar­arhreppi, Sigur­ur Halldˇrsson, Íxafjar­arhreppi og Henrř M. ┴sgrÝmsson,  ١rshafnarhreppi.

-Almenningssamg÷ngur: hˇpurinn taldi a­ hagkvŠmt vŠri a­ tengja saman pˇstflutninga, fˇlksflutninga og hra­flutninga ß v÷rum, me­ bifrei­um  me­ far■ega rřmi og v÷rurřmi, (gamla mjˇlkurbÝla fyrirkomulagi­) einnig a­ nřta sem skˇlabÝla a­ hluta ef hŠgt er og fari­ ver­i frß bß­um endum a­ morgni og sÝ­degis alla virka daga og frß austur enda sÝ­d. ß sunnud÷gum a.m.k.

Ůß var rŠtt um a­ stilla ■urfi ver­lagningu Ý hˇf t.d. me­ styrkjum frß rÝki og sveitarfÚl÷gum.  Hˇpurinn hringdi Ý sÚrleyfishafann ß lei­inni Akureyri ľ ١rsh÷fn en hann var a­ fara inn ß fund me­ Vegager­ og Samg÷ngurß­uneyti og var hann be­inn fyrir skilabo­ ß fundinn.

 -Pˇst■jˇnustan:  sjß nr. 1,  pˇstsendingar innan svŠ­is a­ pˇstur ■urfi ekki a­ fara ß stŠrri pˇstdreyfingarst÷­var fram hjß endast÷­ og til baka aftur og tefjast vi­ ■a­ um ˇtiltekinn tÝma.

 -Nettengingar:  ljˇslei­ari ver­ur a­ komast ß alla ■Úttbřlissta­i og Ý sveitir ef m÷gulegt er, er ■a­ forsenda fyrir fjarvinnslu svo og ■jˇnustu fj÷lmi­la. Ůß vantar GSM senda ß nokkra sta­i ß svŠ­inu, t.d. GunnˇlfsvÝkurfjall, Vi­arfjall, Íxarfj÷r­ og vÝ­ar.  ┴standi­ er ˇvi­unandi.

Hˇpurinn hringdi Ý nokkra a­ila ß H˙savÝk og ReykjavÝk samt. 7 a­ila og komst a­ ■vÝ a­ allt er tilb˙i­ til a­ leggja ljˇslei­ara frß Klifshaga til Kˇpaskers 25 km. og ■a­an 8 km. upp ß Snartarsta­an˙p ■ar sem ÷rbylgjuloftnet ver­i sett me­ sendingu til Raufarhafnar og ß Vi­arfjall sem fullnŠgir ■÷rfum svŠ­isins, en mßli­ var sett Ý Ýs eins og vi­mŠlandinn sag­i.

 -Flugsamg÷ngur:  MikilvŠgt er a­ halda ■vÝ sem er.

 -V÷ruflutningar:  sjß nr. 1. Vel er sÚ­ fyrir flutnings■÷rfinni, en mikilvŠgt er a­ vegasamg÷ngur ver­i bŠttar hi­ fyrsta sÚrstaklega vegurinn yfir SlÚttuhei­i (Íxarfjar­arhei­i)

Stytta ■arf lei­ir, svo og er brřnt a­ endursko­a gjaldskrßr og vi­isaukaskatt vegna tengingar vsk. og flutningsgjalda.

Flřta ver­ur vegaframkvŠmdum bŠ­i fyrir SlÚttu svo og nřjan veg yfir Brekknahei­i. 

-Skˇlaakstur:  sjß nr. 1. Endursko­a ■arf og athuga me­ samnřtingu bÝla.

 -═treka­ er a­:  vegabŠtur yfir SlÚttu ver­i fŠr­ar framar Ý vegaߊtlun.

Ůa­ er algerlega ˇvi­unandi a­ ■urfa a­ bÝ­a Ý 4 ľ 8 ßr eftir ˙rbˇtum.

A­ gefnu tilefni skal Ýtreka­ a­ ■essi lei­ sÚ forgangsverkefni Ý vegamßlum ß svŠ­inu, ß undan fer­amannalei­um og ■esshßttar framkvŠmdum.

  -Snjˇmokstur: nau­synlegt er a­ moka­ sÚ 7 daga vikunnar, e­a eftir ■÷rfum ■vÝ ekki mun n˙verand fyrirkomulag reynast kostna­arminna.

  F. h. samg÷nguhˇpsins,

Steindˇr Sigur­sson hˇpstjˇri.

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

SAMSTARF SVEITARF╔LAGA 

Ni­urst÷­ur vinnuhˇps

Vinnuhˇpinn skipu­u: Karl Bj÷rnsson, Gu­nř Bj÷rnsdˇttir, Hildur Jˇhansdˇttir, ═sak Ëlafsson Steinar Hilmarsson og Ůorsteinn Steinsson (hˇpstjˇri)

1)   FÚlags ľ og skˇla■jˇnusta

Sameiginleg skˇlaskrifstofa er ß H˙savÝk fyrir Nor­ur ľ og Su­ur■ingeyjarsřslu.   Gˇ­ reynsla er af ■vÝ.   Me­al annars er betra a­ fß sÚrfrŠ­inga til starf ■egar um er a­ rŠ­a skrifstofur af ■essum toga, er sinna nokku­ stˇru svŠ­i.

Skeggjasta­ahreppur og Vopnafjar­arhreppur eru Ý samstarfi um slÝkan rekstur Ý gegnum skˇlaskrifstofu Austurlands.   Ůa­ fyrirkomulag er til endursko­unar Ý tengslum vi­ vi­rŠ­ur sveitarfÚlagana frß Skeggjasta­ahreppi yfir um til Sey­isfjar­ar var­andi mˇtun ß nřju sveitarfÚlagi ß svŠ­inu.

2)   Ůjˇnusta vi­ aldra­a

┴ H˙savÝk er Heilbrig­isstofnun H˙savÝkur

- EignarÝb˙­ir

- Hvammur

- M÷rk Kˇpaskeri, Ýb˙­, dagvist, matur 5 daga og f÷ndur

- Mřvatnssveit

- Naust hj˙krunarheimili

- Sundab˙­ legudeild ß Vopnafir­i me­ 12 rřmum, 24 leiguÝb˙­ir fyrir aldra­a

F÷ndur, fÚlagsst÷rf og sÚrst÷k a­sta­a, sem fÚlag eldriborgara hefur fengi­ frß sveitarfÚlaginu til afnota til sinnar starfsemi.  

Almennt var nokkur ßnŠgja me­ ■jˇnustu vi­ aldra­a. M÷gulegt er ■ˇ eflaust a­ samhŠfa ■jˇnustuna og skipuleggja betur me­ tilliti til heildarinnar

3)   Byggingarfulltr˙i  

Ljˇst var a­ ß ■essu svi­i vŠri hŠgt a­ vera me­ meiri samvinnu.   Ůessi mßl ■yrfti a­ sko­a me­ tilliti til hagrŠ­ingar og jafnframt betri og ÷ruggari ■jˇnustu en er Ý dag.

4)   Sorpmßl.  

Um er a­ rŠ­a sorpsamlag Ůingeyinga ß H˙savÝk og nŠrsveitum.

Samvinna er ß milli Íxafjar­arhrepps og Raufarhafnar og sÚr Íxafjar­arhreppur um ur­un.

١rsh÷fn, Skeggjasta­ahreppur og Vopnafjar­arhreppur eru sÚr ■.e. hver eitt sveitarfÚlag fyrir sig sÚr um f÷rgun ß sorpi Ý vi­komandi sveitarfÚl÷gum.

Ljˇst er a­ verulega er hŠgt a­ bŠta samvinnu Ý ■essum mßlum og lÝklegt er a­ nß megi fram bŠ­i sparna­i og mun betri ■jˇnustu.   Nau­synlegt er og a­ lÝta ß Ý ■essu sambandi verulega hertar kr÷fur Ý l÷gum og regluger­um um me­fer­ ß sorpi.   Til ■ess a­ geta sta­i­ vi­ slÝkar kr÷fur er Šskilegt a­ sveitarfÚl÷gin finni lei­ til ■ess a­ vinna saman Ý ■essum mßlaflokki.

Nokkrar lei­ir eru Ý ■vÝ sambandi:   T.d. Sameiginleg sorphir­a ß ÷llu svŠ­inu og sÝ­an ÷flug hßhita brennsla ß tilteknum sta­, ■ar sem allt vŠri brennt og orkan nřtt ■annig vŠri meginhluti sorpsins endurnřttur.   ┴ hinn vŠnginn vŠri hŠgt a­ safna ÷llu saman og ur­a ß einum sta­.   Ůetta ■arfnast allt rannsˇkna vi­, en hÚr er nau­synlegt a­ vinna a­ lausnum.

5)  Brunamßl

Brunamßl eru eflaust Ý nokku­ mismunandi ßstandi hjß sveitarfÚl÷gunum.   HÚr er mj÷g au­veldlega hŠgt a­ vinna saman a­ skipulagi og yfirstjˇrn brunavarna.   SlÝkt er mj÷g mikilvŠgt til ■ess a­ samhŠfa menntun og ■jßlfun sl÷kkvili­smanna og jafnframt til ■ess a­ skipuleggja sl÷kkvili­sstarfi­ Ý heild sinni.   Enginn vafi er ß ■vÝ a­ me­ samvinnu af ■essum toga ver­a brunavarnir ß svŠ­inu mun ÷ruggari og skipulag­ari en er Ý dag.   Ennfremur yr­u eldvarnir og eldvarnareftirlit mun markvissara.

═ ■essu sambandi var tali­ nau­synlegt a­ kanna hvort ekki vŠri m÷gulegt a­ gera samninga vi­ heilbrig­isrß­uneyti­ um a­ sj˙kraflutningar yr­u teknir undir starfsemi sl÷kkvili­anna.

6)   FÚlagslegt h˙snŠ­i  

Sta­a Ý ■essum mßlaflokki er nokku­ mismunandi eftir sveitarfÚl÷gum.   Vissulega er sta­an nokku­ erfi­ hjß sumum, ■ar sem margar Ýb˙­ir standa au­ar og sveitarfÚl÷gin hafa ■urft a­ leysa ■Šr til sÝn ß uppreiknu­um ver­um.  

7)   Fundarger­ir nefnda

Hvatt var til ■ess a­ setja sem flestar fundarger­ir ß neti­ ■.a. a­gengi sÚ sem best a­ ■eim.

8)   Grei­slur til sveitarstjˇrnarmanna  

Tali­ var nokku­ nau­synlegt a­ samrŠma grei­slur til sveitarstjˇrnarmanna.   ═ ljˇs koma a­ grei­slur voru nokku­ mismunandi milli sveitarfÚlaga hva­ ■etta var­a­i.   Sumssta­ar voru fastar grei­slur ß mßnu­i og annarssta­ar voru grei­slur per. fund.

9)   Heilbrig­iseftirlit  

ŮvÝ er sinnt af heilbrig­iseftirliti Nor­urlands og Austurlands og er greitt hlutfallslega fyrir.

10)   Samg÷nguߊtlun

Tali­ var mj÷g brřnt a­ vinna saman Ý ■essum mßlaflokki.   Vinna a­ sameiginlegum ßlyktunum og vinna saman a­ ■vÝ a­ fß fjßrveitingar til ■eirra verkefna sem talin eru brřnust ß hverjum tÝma.   Ra­a ver­ur verkefnum upp Ý forgangsr÷­ sem sveitarfÚl÷gin ver­a a­ koma sÚr saman um.   Me­ slÝkri samst÷­u var tali­ lÝklegra a­ nß ßrangri vi­ a­ nß settum markmi­um.

═ ■essu sambandi var bent ß mikilvŠgi ■ess a­ fulltr˙ar sveitarfßlaganna settu sig vel inn Ý frumvarp a­ samrŠmdri samg÷nguߊtlun og till÷gur střrihˇps a­ slÝkri ߊtlun og ger­u nau­synlegar athugasemdir til samg÷nguyfirvalda.   Ennfremur var rŠtt um nau­syn ■ess a­ menn fylgdust vel me­ frumv÷rpum sem lŠgu fyrir Al■ingi var­andi breytingar ß hafnarl÷gum, vegߊtlun, og flugߊtlun.

11)   Bygg­aߊtlun

Nokkrar umrŠ­ur ur­u um bygg­aߊtlun og kom fram a­ mikilvŠgt vŠri a­ sveitarfÚl÷gin myndu­u sÚr sko­un ß henni og ger­u jafnvel sameiginlegt ßlit.

12)   Sameiningarmßl  

Almennt kom fram Ý umrŠ­um hˇpsins a­ samvinna e­a jafnvel sameining sveitarfÚlaga vŠri ekki ger­ nema a­ h˙n leiddi til betri ■jˇnustu vi­ Ýb˙ana en  fyrir hendi er Ý n˙verandi kerfi.   Skřrt kom fram a­ samvinna e­a smeining ■yrfti ekki Ý ÷-llum tilfellum a­ lei­a til sparna­ar Ý krˇnum tali­.   ═ ■essu sambandi var tali­ brřnt a­ greina verkefni­ og skilgreina kosti og galla ■ess.

 ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 

VERSLUN OG ŮJËNUSTA

Ni­urst÷­ur vinnuhˇps

Vinnuhˇpinn skipu­u: Bj÷rn Ingimarsson, ١rshafnarhreppi, Gu­mundur ١rarinsson, Kelduneshreppi og Steinar Hilmarsson, Skeggjasta­ahreppi.

Vinnuhˇpurinn nßlga­ist verkefni­ ■annig a­ ■vÝ var skipt upp Ý ■rennt, ■.e. almenna ■jˇnustu, fer­a■jˇnustu og verslun. Reynt var sÝ­an a­ skilgreina ■arfir svŠ­isins og svara ■vÝ a­ hve miklu leyti ■eim vŠri mŠtt.

Almenn ■jˇnusta

Eftir a­ hafa rŠtt ■ennan ■ßtt nokku­ var ni­ursta­an s˙ a­ grunn■jˇnustu■ßttum vŠri nokku­ vel sinnt ß svŠ­inu. Er kŠmi hinsvegar a­ ■jˇnustu er ˙theimti sÚrfrŠ­i■ekkingu yr­i a­ sŠkja hana řmist til h÷fu­borgarsvŠ­isins e­a til stŠrri ■Úttbřliskjarna nor­an- og austanlands. S˙ ■jˇnusta sÚrfrŠ­inga sem m÷nnum fannst a­ raunhŠft vŠri a­ gŠti aukist, umfram a­rar, ß svŠ­inu er ■jˇnusta l÷ggiltra endursko­enda Ý tengslum vi­ ■Šr bˇkhaldsstofur sem ■ar eru til sta­ar Ý dag.

Ůjˇnusta vi­ fer­amenn

Ůa­ var mat vinnuhˇpsins a­ til a­ hŠgt yr­i a­ meta ■ennan ■ßtt ß raunhŠfan hßtt ■yrfti a­ byrja ß ■vÝ a­ skilgreina vel hverjar ■arfir svŠ­isins me­ tilliti til ■jˇnustu vi­ fer­amenn vŠru. Ů.e. hvernig fer­am÷nnum ß a­ ■jˇna, hva­ er til sta­ar til a­ uppfylla ■eirra kr÷fur og hva­ vantar. Eftirfarandi tillaga a­ sam■ykkt var l÷g­ fyrir vinnufundinn:

ôVinnufundur sveitarstjˇrna ß nor­-austursvŠ­i leggur til a­ sveitarfÚl÷g vinni Ý nßinni samvinnu vi­ atvinnu■rˇunarfÚl÷g a­ stefnumˇtun var­andi fer­amanna■jˇnustu ß svŠ­inu frß Vopnafir­i a­ Tj÷rnesi. Markmi­ slÝkrar stefnumˇtunar yr­i m.a. a­ skilgreina markhˇpa og Ý framhaldi af ■vÝ ■jˇnustu■arfirö.

Verslun

Vi­unandi dagv÷ruver­ er eitt af stŠrri hagsmunamßlum Ýb˙a ß ■vÝ svŠ­i sem fjalla­ var um. Vinnuhˇpnum fannst ■vÝ vel vi­ hŠfi a­ menn beindu kr÷ftum sÝnum a­ ■vÝ ß komandi misserum a­ greina ■ennan ■jˇnustu■ßtt frekar. Eftirfarandi tillaga a­ sam■ykkt var l÷g­ fyrir vinnufundinn:

ôVinnufundur sveitarstjˇrna ß nor­-austursvŠ­i beinir ■vÝ til atvinnu■rˇunarfÚlaga ß svŠ­inu a­ ■au hlutist til um a­ fram fari ˙ttekt ß:

Ě        Ver­lagningu til smßs÷lua­ila ß svŠ­inu.

Ě        Rekstrarformi smßs÷lu ß svŠ­inu me­ tilliti til a­stŠ­na og m÷gulegrar ■rˇunar.

Verkefni­ yr­i unni­ Ý nßnu samstarfi vi­ smßs÷lua­ila ß svŠ­inuö

١rsh÷fn 25. mars 2002

F.h. vinnuhˇps um verslun og ■jˇnustu

Bj÷rn Ingimarsson